Om Æblegården Baksminde

Æblegården Baksminde dyrker økologisk frugt og producerer most i eget mosteri. Vores vision er at producere et bæredygtigt, økologisk usprøjtet kvalitetsprodukt, som giver en unik smagsoplevelse og fremhæver de enkelte sorters særpræg.

Vores hovedproduktion er æbler og pærer, men vi byder også på gamle frugtsorter og bær samt most og marmelade fremstillet af egen frugt. Mosten koldpresses af frugt, som har gennemgået en naturlig modning hvorefter den pasteuriseres, og den er naturligvis ren og uden tilsætningsstoffer.

Vi har siden 2004 dyrket økologisk frugt med den største respekt for dyrkningen og den gode smag. Frugten lagres på gammeldags vis og gennemgår på den måde den naturlige udvikling inden salg.

Danmarks klima med kølige vintre og lange lyse somre giver ideelle betingelser for dyrkning af kernefrugt. Dertil kommer vores placering tæt ved Asaas kyst i den fede østvendsysselske muld som findes på Æblegården Baksminde. 


Al beskæring og plukning foregår ved håndkraft. Vi plukker og moster fra august til december, når frugten er smagsmæssigt på toppen – saftig, parfumeret, sødmefuld og sprød.

Æblegården Baksminde drives af Susanne og Kjeld Thomsen, der begge er gartneruddannede. Udover frugtplantage, gårdbutik og mosteri, har vi på gården høns, kalkuner og gårdhunden, Fie.

Følg os på Facebook

​​På vores Facebook kan du se de seneste billeder og videoer fra vores hverdag.

Du kan blandt andet se flotte billeder fra vores plantage og læse anmeldelser fra vores kunder.

Æblegården Baksminde V/Susanne Thomsen
Skeldsgårdsvej 77A, 9340 Asaa

CVR: 32966349

Skeldsgårdsvej 77A
9340 Asaa

CVR: 32966349

​​​Telefon: ​60 19 85 10

E-mail: baksminde@hotmail.com